top of page

CV

Skærmbillede 2023-04-15 kl. 16.17.07.png

Sportmaster Fields

September 2018 - Nu

Jeg har næsten et halvt årtis erfaring i at sælge alt fra løbesko til regnjakker. Det har givet mig et hav af kompetencer i forhold til, hvordan man håndterer mennesker, der ikke altid er lige imødekommende eller glade for ens tilstedeværelse. I butikken er jeg lukkeansvarlig og leder på gulvet, hvor jeg med godt humør, overblik og ro forsøger at give kunderne den bedst mulige købsoplevelse samtidig med, at jeg vil give mine kollegaer de bedst mulige arbejdsbetingelser. For at bruge sportstermer så er jeg en kæmpe holdspiller, der elsker at gå forrest og være med til at få et hold til at spille bedst muligt.

Medieprojekt på TV2 Kosmopol

Februar og marts 2023

Som led i kandidatuddannelsen var jeg udstationeret et par uger på TV2 Kosmopol, hvor jeg var med til at lave nyhedsindslag til TV-udsendelsen om aftenen. Her havde jeg både at gøre med de lidt længere og dybdegående indslag, men jeg var også i kontakt med de kortere dag-til-dag nyheder. Udover TV-delen skrev jeg også artikler til mediets hjemmeside, hvilket kan findes under fanen "Mine produktioner".

Skærmbillede 2023-04-21 kl. 12.50.35.png

Kommunalvalg på TV2 Lorry

November 2021

Jeg var med til at dække kommunalvalget i Stevns Kommune for TV2 Lorry. Jeg var med på den intense valgnat, der bød på snakke i krogene, mudderkastning og til slut et borgmesterskift.

Jeg opdaterede livebloggen, så borgerne i kommunen kunne følge med hjemme fra stuerne. Dette var både gennem skriftlige opdatering, interviews og videobidder fra Haarlevhallen, hvor de sidste stemmer blev talt op.

Pædagogmedhjælper i Hvidovre Kommune

Maj 2019 - September 2020

Jeg var med til at klæde børnehavebørn på til det store spring, der er over til at være "et stort barn", der går i folkeskole. Der er fart over feltet, når man har med børn i 5-6 års alderen at gøre, så det handlede om at have tungen lige i munden og have et overblik, så jeg både kunne nå at spille fodbold med Villads, Kasper og Sofie, lægge perleplader med Anna og Mads, og tale med Milles forældre om den telttur, de skal på i efterårsferien.

bottom of page